Når du planlægger din tur til Bukarest, kan du roligt inkludere biludlejning via Sixt, da vi har forskellige kontorer placeret rundt omkring i hele regionen. Bukarest er det kommercielle og industrielle centrum i Rumænien, så lej en bil og få mulighed for at komme vidt omkring i Bukarests opland. Flyver du til Rumænien, kan du benytte dig af biludlejningen i Bukarest allerede i lufthavnen og således komme hurtigt fra start. Lad os sammen se på de mange muligheder! Bukarest er en både spændende og flot by med brede boulevarder og fransk belle époque arkitektur. På Landsbymuseet kan du gå på opdagelse i den traditionelle rumænske kultur med træhuse og kirker. Det er også byen, hvor du finder et flot udbud af folkloreshows i de historiske bygninger. Siger man Bukarest, er der imidlertid en historisk skikkelse, som man ikke kan komme udenom, nemlig Nicolae Ceausescu, som var landets leder i mere end 30 år. Her styrede han landet efter sin egen magtbesættelse, hvilket medførte en stikkervirksomhed samt et hemmeligt politi og militær. Parlamentet, som er verdens næststørste bygning, er måske det bedste symbol på hans person. Han ønskede at opføre en bygning på linje med den kinesiske mur for at kunne imponere omverden. 20.000 arbejdere blev sat i sving, hele kvarterer blev tvangsforflyttet, og 40 % af statens budget blev i en periode på 10 år brugt på projektet. Bygningen er 365.000 m2 stor og et must see på din rundtur i Bukarest.