Sixt Biludlejning byder dig velkommen til Landvetter, lige udenfor Gøteborg. Du finder vores kontor ved lufthavnen, hvor vores imødekommende personale er parat til at guide dig frem til den helt rigtige transportløsning, hvad enten turen gælder forretninger eller fornøjelser. Vi er biludlejningsfirmaet for alle, og det samme gælder priser, da vores billeje i svenske Landvetter fås til yderst fordelagtige priser. Vi anbefaler som regel, at du forhåndsbooker din udlejningsbil over nettet eller telefonisk, men reservationer kan også ske under selve opholdet.Er det den smukke natur med skoven og søerne, der trækker i dig? Eller er det tanken om Gøteborgs mange kulturelle tilbud og shoppingmuligheder? Uanset hvad der har fået dig til Landvetter, har du ramt helt rigtigt, for her har du lidt af det hele indenfor rækkevidde. Hvad siger du eksempelvis til en køretur i Sixtbilen op til Trollhättan ved Sveriges største sø, Vänern? Her kan du bade, vandre eller bare finde et roligt sted at slappe af med en picnickurv, mens du nyder stilheden. Trænger du derimod til at sætte tempoet i vejret, er storbyen Gøteborg et oplagt valg, hvor både Lisebergs mange forlystelser og de spændende barer, diskoteker og restauranter nok skal sørge for masser af sjove og unikke ferieminder fra landets næststørste by. Med billeje i Landvetter er der rig mulighed for at opleve flere forskellige sider af Sverige på kort tid.