Elsker du kombinationen mellem det landlige præg og den ungdommelige puls, er et ophold i Hollands Groningen et ideelt valg. Lej en bil og kør rundt i både byen og provinsen Groningen, der både omfatter prægtige naturparker, smukke historiske bygninger og livlige caféstrøg, hvor de universitetsstuderende gerne holder til. Sixt Biludlejning i Groningen giver dig chancen for at leje udlejningsbilen til opholdet, og du kan frit vælge mellem kategorier som økonomibiler, stationcars, sportsvogne og varevogne, alt efter valget af Sixt kontor, via hjemmesiden eller telefonen. Groningen ligger i det nordøstlige Holland, og området er ret landligt i forhold til mange andre provinser i Holland. Selve Groningen er dog en sprudlende universitetsby, hvor man for alvor mærker byens puls på gader som Poelestraat, der har masser af restauranter og caféer. Når du kører rundt i Groningen i din Sixt bil, støder du også på en række historiske bygninger, der rager noget op i vejret. Én af disse er Martini tårnet, et af Hollands højeste, der har været en del af Groningen i mere end 500 år. Kravl op i tårnet og få en formidabel udsigt over din destination. Billeje i Groningen bør også føre dig direkte mod Groninger Museum, der bl.a. kan fremvise flere af Rembrandts malerier. Selve museumsbygningen er også en oplevelse i sig selv, da formen er ret innovativ og fremstår ret farverig i bybilledet. Kører du lidt uden for byen, finder du også flere af de karakteristiske vindmøller samt nationalparken Lauwersmeer, hvor du bl.a. kan tage på kanotur.