Lej en bil via Sixt Biludlejning i Dubai og oplev denne kontrastfulde destination, hvor du både kan opleve ørkenræs på kamelryg, fartspækkede ture ned ad skipisten, fordybelse i Dubais historie, shopping blandt guldmarkeder og topmoderne butikker i nogle af verdens største indkøbscentre samt panoramaudsigter fra flere hundrede meters højde. Med Sixt billeje i Dubai kommer du nemt fra lufthavnen og frem til de mange seværdigheder, der kendetegner landskabet i Dubai. Book udlejningsbilen her på siden eller ring til os.Sixt Biludlejning i Dubai åbner nu op for, at du kan booke din bilferie i De Forenede Arabiske Emirater på Den Arabiske Halvø. Dubai er et af de syv emirater, og her venter topseværdigheder som det 828 meter høje Burj Khalifa, det sejlformede hotel Burj Al Arab, moskéen Jumeirah og Dubai Mall med de nært liggende fontæner. Med billeje i Dubai kan du også flekse mellem et overflødighedshorn af forlystelser, såsom ørkenræs i jeeps, ørkensafari på kamelryg, skiture i Dubai Ski, vandsjov i det enorme vandland Wild Wadi eller strandliv ved bugten, hvor det også er muligt at tage på eventyr i en vandtaxa. Du kan ligeledes dykke ned i historien på Dubai Museum, prøve at gøre en god handel på en lokal souq (åben markedsplads) eller søge hen mod det mere autentiske Dubai med besøg i den ældre bydel Bur Dubai. Dubai emmer af eksklusivitet, menneskeskabte mesterværker og en ren legelyst, men byder også på autentiske seværdigheder, der giver tid til fordybelse. Når du har valgt biludlejning i Dubai med Sixt, er det også oplagt at tage bilen til et af de andre emirater. Det kunne f.eks. være det mindst lige så kendte Abu Dhabi.